SANKT HANS PÅ VOLDEN

FRI ENTRÉ Ingen forsalg til mad og snobrød i år. Det hele kan købes direkte på pladsen.
Foreløbigt program
18.00 Boderne åbner
18.15 Snobrødsbagning ved børnebålene
19.00 Mad fra grillen
19.00 Blondies Bad Boys spiller til maden
19.45 Børneunderholdning
20.45 Båltale v. Merete Jankowski, kunstnerisk leder på Overgaden
21.00 Bålet tændes og midsommervisen
22.00 Koncert med Vildnis
23.59 Pladsen lukker
Mad og drikke
Der vil være mulighed for, at købe grillede lækkerier, smagsfulde salater, brød og hvad vi nu får "tryllet" frem af spiselige mad-godter... Øl, vand, kaffe, te og så måske der sniger sig lidt kage eller andet godt med denne aften også...
Bål
Flotte bål-kreationer vil gå op i røg... For 7. år i træk er det syklubben
'DEN RØDE TRÅD' som kreerer bålene. Temaet i år er 'Flora & Fauna - Hellige Køer & Magiske Planter' og bliver arrangeret i samarbejde med Botanisk Have.
'Syklubben' har eksisteret lige så længe som aktivistgruppe i Beboerhuset og arrangerer også det årlige julemarked.
Hvis man vil deltage i forberedelserne til bålet, kan man møde 'Den Røde Tråd' i Beboerhusets sal d. 15., 16., 18., 20., 21., og 2.. juni fra kl. 13 - 18.
Børn
I år har vi udvidet med 3 børnebål, hvor der vil være mulighed for at bage snobrød. Pinde og dej kan købes på pladsen.
Musik
Med Vildnis
Kl. 22:00 Genre: Viserock
Denne Sankt Hans vil vi blive forkælet med toner fra Vildnis. Siden Vildnis opstod i 2003, har bandet fået status som et kultorkester og har blandt andet modtaget P4 Prisen ved Danish Music Awards med ordene: "Tilsammen udgør poesien og musikaliteten i Vildnis en helhed... På to vellykkede cd'er har de opdateret visetraditionen til dette årtusinde." Vildnis udgav tidligere i år det meget roste album 'Ud af det blå'.
Mads Beldring: trommer
Rune Funch: guitar
Niels Dahl: bas, vokal
Morten Nørby: guitar, vokal
|