Klimaforandringer X Snöleoparden

Klimaforandringer er et ensemble bestående af talrige stærke musikere fra den danske scene. Orkesteret tager udgangspunkt i simple rytmiske, vokale og tonale strukturer og bygger derpå lag af afrikansk klingende percussion, indiske droner, psykedeliske knaldede guitarer og koriske vokaler. Klimaforandringer spiller støjende afro-rock iblandet snesevis af andre elementer fra syrerock, blues, kraut og improv. Bandets medlemmer er alle særdeles aktive på den danske musikscene og har spillet med eller spiller med bl.a. SVIN, Bisse, Maskinvåd, Under Byen og Horse Orchestra. Debutpladen ”Ånder” udkom i 2016 på en smuk tolvtommer-vinyl med håndtegnet coverdesign af kunstneren Karen Segall. I slutningen af 2017 udkom bandets andet album SLÆGT til stor anmelderros og med seks koncerter i Danmark. I 2018 spillede bandet sin første europæiske tour der bragte bandet forbi bl.a. Amsterdam, Berlin og Nijmegen. I 2019 spillede Klimaforandringer ligeledes på den prestigiøse hollandske branchefestival Eurosonic.

GAFFA skriver således om musikken:
“De seks musikere, der blandt andet har tilknytning til navne som Bisse, SVIN, Maskinvåd, Under Byen og Horse Orchestra, formår således at skabe noget helt originalt – en ny krydderiblanding – som forskyder smagsnuancer og forbinder den komplekse avantgarde med syren og den enkle, afrikanske rytmik. Det fascinerende er, at det – når man smager på kagen – fremstår som om, de seks har været meget sikre i deres håndtering af håndmikseren og de mange krydderier. Deres musik, som vitterligt rykker grænser, fremstår stringent, sikker og enormt fokuseret.” -GAFFA

“De insisterende og pågående grooves der flere steder understøttes af firserglade electrotrommer vokser frem som en avantgardistisk version af Talking Heads. Det er muligvis på grund af afroinspirationen. Der er også de krøllede guitarfigurer der snor sig om de pulserende grooves. Der er Rasmus Kjærs afsindigt skønne synthesizer der maximodulerer lyde. Prøv f.eks. at hør nummeret En tilstand, hvor Kjær giver den som en dansk udgave af en mellemøstlig bryllupsmusiker.” -JAZZNYT

Lyt til SLÆGT her:www.klimaforandringer.com eller på Spotify.
Følg Klimaforandringer på Facebook og Instagram.
Video:
https://www.youtube.com/watch?v=KVy_hHZ3Xxg
https://www.youtube.com/watch?v=u4VbymPO3RM

Snöleoparden – Dansk/pakistansk musiker, vågner hver dag kl.07 – drømmer som regel videre en time, spiser havregrød med kogt banan, kefir og hampolie til morgenmad. Somme tider vågner den også kl. 04 og lytter til måger, og har en teori om at de imiterer lyde fra andre dyr i verden som de har lyttet til på deres trækture, og så mødes de i Grønnegade, i grupper flyvende ind fra forskellige verdenshjørner og har rimelig meget en fest, hvor hver gruppe får mulighed for at delagtiggøre de andre, næsten blære sig, i den nye lyd de har samlet op – det kunne feks være en ged fra Nepal, en frø fra Java, hunde og katte er meget brugte, delfiner, heste, rotter, og lejlighedsvis mennesker der kopulerer, kan altsammen høres.

Bookmark the permalink.

Comments are closed.