Gamle Events

Fejres i Beboerhusets café

4. november kl. 15-18. Du er velkommen! Vi gir’ lidt til halsen.

Program:
15.00 Velkomst og lidt snak v/ Poul
15.30 Katrine Jensenius causerer
16.00 Hygge og musik /v Nulle & Verdensorkestret

Måtte nogen have lyst til at sige et par bevingede ord, så gi’ lige Poul et praj
– der må godt tales mellem numrene!

Vi glæder os til at se jer!
– redaktionen

Tilbage i april sejlede quizzen ud på kærlighedens store ocean, der
hvor man glider gennem vandet af hinanden, og der hvor sjælen strækker sig så langt, at den på bølgernes højeste top, i lyset af solen og stjernerne, næsten vokser ind i himlen. Men det havde dog også sin pris, for med sangene blev vi også ført ned i bølgernes dybeste dale. Der hvor onde ånder hærger og slår alt det fineste itu, og hvor sirenernes sang og genklangen af ugengældt kærlighed lyder, sådan at tårerne triller, indtil de til sidst opløses og forsvinder mellem bølgernes rumlen og mørke slag.

Okay okay måske en lille overdrivelse, Men nu er billedet i hvert fald
malet af de sidste par ganges store tema.. de store kærlighedssange og ja tak for sidst 🙂 Det blev en virkelig dejlig aften med fuldt hus og masser af god stemning. Når alt det er sagt, så er vi nu tilbage med endnu en omgang af Bebos musikquiz. Det bliver fredag den 3. november, og denne gang forbliver temaet hemmeligt, indtil det hele åbner sig op på selve aftenen. Jeg lover, at den store kærlighed er lagt bag os, selv om den nok altid vil kigge frem her og der, det er trods alt en musikquiz…. Jo kærligheden vil være der, men den vil nok stå i et mere psykedeliske skær denne gang… og så siger jeg ikke mere.

Som altid er planen at komme godt rundt i årtierne, så det er en
fordel at danne hold på tværs af generationer, hvis man vil få fat i
nogle af alle de skønne præmier. Men vigtigst af alt, så er det en
hyggelig og festlig fredag, hvor der vil være gode drinks, godt humør og selvfølgelig masser af god musik.

Vi ses d. 3 november,
Kærlig hilsen André (quizmaster og fhv. tv-bingovært)

Kl. 20
Fri entré

Facebook: https://www.facebook.com/events/3835589296673140/

Du er inviteret til Bebo-hygge med gløggen som omdrejningspunkt. Vores hjemmelavede gløgg serveres for første gang torsdag d. 02.11. og er brygget ud fra vores hemmelige opskrift, som endnu ikke har skuffet!

Kl. 19
Fri entré

Facebook: https://www.facebook.com/events/347953434381218/

Onsdag aften d. 1. November kl. 20:00 har du mulighed for at genopdage Peter Smiths fantastiske debutalbum ‘Kærlighedens Disciplin’, når Peter Smith besøger Christianshavns Beboerhus sammen med sin musikalske makker Torsten Lefmann. Her vil de spille sange fra “Kærlighedens Disciplin” og Peter fortæller om tilblivelsen af albummet.

I anden afdeling vil der blive spillet flere Peter Smith-sange, når de kaster sig over Peter´s mange andre albums.

Den legendariske danske musikanmelder Torben Bille skrev flg. om debutalbummet tilbage i 1990. Peter på vej

Anmeldelse af Peter Smith: Kærlighedens Disciplin.

**** Garden Records. Anmeldt af Torben Bille.De må gøde jorden med noget specielt ude på Garden Records. Først åbnede de Loveshop, årets mest oversete danske debut, og nu præsenterer de Peter Smith.Han ser lige så anonym ud som sit navn. Faktisk ligner han enhver af de moderne unge mand, du passerer på Strøget, mens du tænker, hvilken bank eller reklamebureau han mon er ansat i.Men Peter Smith lyder ikke som hvem som helst. Dermed ikke sagt, at det ikke er til at høre, hvem han har hørt – Orup, en meget ung, lidenskabelig og lidende Anne Linnet (!) og Jørgen Klubien som voksen, hvis man ellers har fantasi til at forestille sig det, men først og fremmest kan han ud af de sarteste melodilinjer skabe musik, der lukker sig om lytteren for så at åbne sig med desto større kraft.Hør en intim betroelse som ‘Alt Jeg Ville Have Sagt’ med linjer som ‘Åh, Lea kaster alt sit hår i mit ansigt ved en fejl, hvordan skal jeg dog kunne sige nej, så kaster jeg mig ind til dig og finder himlen frem igen, men før end jeg ved af, hvad der er sket, er hun her igen, og alt det jeg ville have sagt, strander på sin vej.’

Når Peter Smith synger ‘Åh’, er det ikke koket, men en underdrivelse, der rører dybere end et tungekys. Og hele vejen spiller Finn Verwohlt en her-der-og-alle-vegne-guitar, fuld af Beatles, Adrian Belew og Neil Young! En del af sangene er let for flade, lyder lidt for meget som demo’er, forfremmet til færdige numre, men der er flest af den slags sange, der kommer bag på dig, sange, der bliver ved at hage sig fast de mest uvented øjeblikke: Den skæve vals ‘Sådan En Dag’ med Martin ‘News’ Nordborg på yndefuldt el-piano, og de indlysende hits ‘Få Det Godt Sammen’ og titelmelodien, og så midt i al det moderne et overstadigt boblende Hammond-orgel.Jo, Peter Smith har fod på fortiden og mod på fremtiden. Og denne debut tyder på, at han har noget at have det i. Måske får han en halv stjerne for meget, men tag det som en antydning af, at noget større må være i vente. noget stort er i vente.

Kl 20.00

Billetter i døren: 100,-

Gratis indgang – Free entrance – Entrada libre – Entrée gratuite

➖KORT OM EVENTET ➖
Vi, Break Forward og Christianshavns Beboerhus, inviterer til Break Forward i Beboerhuset!

En GRATIS breaking dag med to arrangementer, på samme dag under samme tag.

Først på dagen inviterer vi hele familien til en børne breaking battle. Børn i alderen 0-17 år kæmper om at blive vinderen af 2 mod 2 Breaking i Beboerhuset Kids.

Om aftenen kan man opleve en breaking battle med nogle af verdens bedste breakere, som er klar på at tænde op under Beboerhuset og gøre det til en ægte 2 mod 2 undergrundsbattle.
Det vil blive en passioneret og energisk aften.

Alle kan stille op til kvalifikationen som sker uden publikum kl 17:30-18:30! TILMELDING IKKE ÅBNET (TBA)

Everyone can participate in the qualification starts at 17:30 without audience! SIGN UP NOT OPEN

➖BAR➖
Der vil være mulighed for at købe forfriskninger i form af Øl, Sodavand og et lille udvalg af drinks. Altid til gode priser!
CA$H/MOBILEPAY/CARD

➖SCHEDULE/TIDSPLAN➖
14:00 – DOORS OPEN – KIDS BATTLE
14:30 – PRELIM KIDS BATTLE
15:00 – FIRST ROUND KIDS BATTLE16:30 – KIDS BATTLE END
PAUSE/BREAK – CYPHERS
17:30-18:30 – PRELIMS – (NO AUDIENCE)

19:00 – DOORS OPEN
19:30 – 20:30 – FIRST ROUND
20:45 – 22:30 – QUARTERS – SEMIS – FINALS
22:30 – 00:30 – BACKYARD JUICE AFTERHYGGE

Facebook: https://www.facebook.com/events/270203338805956/

Den 27.-28. oktober afholder Log Ladies byggeworkshop på Christianshavns Beboerhus. Vi skal sammen bygge, hygge og ikke mindst lære i Beboerhusets hyggelige baggård! 🛠

Log Ladies er et feministisk byggekooperativ, der arbejder for en mere mangfoldig og bæredygtig byggebranche og et mere bæredygtigt arbejdsliv. Det gør de bl.a. ved at være organiseret som kooperativ med flad struktur, afholde workshops, der sigter efter et tryggere læringsrum, og at bygge i danskgroet træ og genbrugsmaterialer.

Til workshoppen vil du lære basalt værktøj at kende, og sammen vil vi bygge udendørsmøbler til Beboerhusets brugere og frivillige.

DET FÅR DU:

– Gennemgang af basalt værktøj

– Undervisning i at bygge borde og bænke med samlinger

– Kompetente og uddannede undervisere

– Viden om bæredygtige materialer

– Kaffe og te

MEDBRING SELV MADPAKKE ELLER KØB I HUSETS CAFÉ

Tidspunkt: fredag og lørdag 10-15.30

Der er begrænset antal pladser på workshoppen, og de vil fortrinsvis gå til transpersoner, ikke-binære personer og alle kvinder.

Vi glæder os til at bygge med dig!

Workshoppen er støttet af Nordeafonden og Turborgfondet.

Forsalg: https://billetto.dk/e/byggeworkshop-log-ladies-x-beboerhuset-billetter-885035

Facebook: https://www.facebook.com/events/327268269957047/

Sidste fredag i oktober fyldes Christianshavns Beboerhus af hip hop-musik. Podcasten Holdbar Hip Hop har fire års-jubilæum, og det fejres med en fest. Denne aften bringes de funky beats ud fra Christianshavns Kanals studie og til lytterne personligt i beboerhusets bar. Hip hop, funk og soul spinnes af podcastens egne DJ´s Nyber, JSPR og Groundbreak og deres celebre DJ-kolleger. Der er gratis adgang, dansegulv, og baren er åben.

OBS: Der optages video og tages fotos under festen.

Lyt til Holdbar Hip Hop: www.mixcloud.com/holdbarhiphop

kl. 18-01
Fri entré

Facebook: https://www.facebook.com/events/252848013921821/

Støttet af Københavns Kommune, Christianshavns Lokaludvalg og Christianshavns Beboerhus

Sidste fredag i oktober fyldes Christianshavns Beboerhus af hip hop-musik. Podcasten Holdbar Hip Hop har fire a rs-jubilæum, og det fejres med en fest. Denne aften bringes de funky beats ud fra Christianshavns Kanals studie og til lytterne personligt i beboerhusets bar. Hip hop, funk og soul spinnes af podcastens egne DJ´s Nyber, JSPR og Groundbreak og deres celebre DJ-kolleger. Der er gratis adgang, dansegulv, og baren er a ben.

Kl. 18-01
Fri entré

Facebook: https://www.facebook.com/events/252848013921821/

🌱 Har du grønne fingre? Eller savner du måske at se ting gro? Plante, så og luge? Drikke kaffe i solen og bestemme hvilke planter der skal beskæres? 🌱

Så kom og vær med i vores havegruppe og få fingrene i den christianshavnske muld! 🌸

I Christianshavns Beboerhus har vi den sejeste, og ikke mindst grønneste, frivillige havegruppe.
De luger, planter, sår, klipper, drikker kaffe og hygger sig. Havegruppen står for vores dejlige udeareal foran huset, hvor de sørger for det kribler og krabler med liv. 🪴

De mødes to gange om måneden – og vi håber du vil være med!
Har du grønne fingre? Eller har du IKKE grønne fingre, men har bare lyst til at være lidt med i den hyggeligste havegruppe, så er du mere end velkommen! Man er ikke forpligtet til at komme hver gang, men man kan dukke op når man har lyst og tid! 🐢

Det er en lørdag kl. 13.30 og en torsdag kl. 11.30 hver måned.

Vi håber vi ses! 🌻

Foredrag med produceren Flemming Rasmussen og kulturformidler Thomas Vilhelm.

Seniorrockerne fra The Rolling Stones, uofficielt kåret og kronet som verdens største rockband nogensinde, er aktuelle med det nye album Hackney Diamonds, deres første siden 2005 med originalt studiemateriale, hvor de bakkes op af stjerner som Paul McCartney, Elton John, Lady Gaga og Stevie Wonder. 

Der er således mere end rigeligt at fejre, mener de to inkarnerede Stones fans, forfatter, musiker og kulturformidler Thomas Vilhelm samt den internationalt anerkendte tekniker, mixer og producer Flemming Rasmussen, der tager hul på deres Rolling Stones 60plus Tribute aktiviteter med premiere i Christianshavns Beboerhus den 24. oktober kl. 20, hvor Hackney Diamonds bliver endevendt og vurderet. 

Jagger & co. kan ud over Hackney Diamonds lanceringen med opfølgende turnévirksomhed i 2023/24 markere 60-året for udgivelsen af deres første singler og debutalbum. Stones er på samtlige parametre et mytologisk fænomen uden sidestykke i rockens historie med en imponerende vedholdenhed og stædighed trods dødsfald i egne rækker, intern uro samt heftige op- og nedture. 

Det er Rasmussen og Vilhelm særdeles enige om, der har hængt på som svorne disciple siden slutningen af 60’erne og midten af 70’erne, hvor de begge var i lømmelalderen på vej mod puberteten. Stones’ kontante riffrock og rebelske image med et liv i overhalingsbanen satte luftguitarerne og fantasierne i svingninger i de nævnte herrers drengeværelser, og passionen er stadig intakt. 

Flemming Rasmussen og Thomas Vilhelm har været rundt i landet med en række populære foredrag, der tager udgangspunkt i deres fælles bog, den anmelderroste publikumssucces Rock & stjernestøv – historier fra Sweet Silence-studiet gennem 45 år (Forlaget Momenta, 2021), og kan nu føje Stones-heltene til emnekataloget. 

En aften med Rasmussen og Vilhelm er garant for detaljeret viden ud i det nørdede og velformuleret storytelling med kant, underholdende anekdoter og diverse musikeksempler. Stofmængden hos Stones er enorm, så der er nok at gå ombord i tilføjet egne kæpheste, favoritter og historiske nedslagspunkter. 

Så snyd ikke dig selv for en aften med rockmytologi fra øverste hylde serveret i øjen- og ørehøjde af to erfarne formidlere, der kan lektien til fingerspidserne, været til koncerterne og sågar mødt en af rullestenene i levende live. Imens er bandet med de tilbageværende Jagger, Richards og Wood gået ind i deres 60plus periode siden grundlæggelsen i sommeren 1962. Der gror tilsyneladende aldrig mos på en rullesten. 

Kl. 20
Entré: 60 kr.

Facebook: https://www.facebook.com/events/3573706346240857/

Pressefoto: Peter Bak

Aaaand we’re back!!
We had the best first Vintage Lounge at Beboerhuset – so we’re doing it again! ❤️‍🔥

Stop by for our second Vintage Lounge – a different day of shopping with great luxury clothing from collectors and stylists.

Grab a glass of bubbles, stop by our tarot card reader or craft workshop – or just browse through the great styles!

See you the 21st of October. 🪩

Vintage Lounge is presented by @glamvintagecph and @beboerhuset

Kl. 12-20
Fri entré

Facebook: https://www.facebook.com/events/719550129994957/

Kom forbi Beboerhuset til en fredag aften med spændende ny musik fra Øresundstogets to endestationer København og Gøteborg. Aftenen byder på koncerter med Girlfriend Experience samt svenske Les Severe, som denne aften spiller deres første koncert på denne side af Øresund. Efter koncerterne vender DJ Gul plader og sætter gang i dansegulvet.

Girlfriend Experience (KBH) er en ny dansk gruppe bestående af fem venner, som sammen dyrker et alsidigt og powerfyldt sleazeudtryk i deres fængende, guitardrevne produktioner. Resultatet trækker på popreferencer såvel som mere indieorienteret rockmusik, der samles i stilrent musikalsk udtryk.

Les Severe (GBG) startede som et soloprojekt, men er med tiden vokset til en gruppe med et skiftende antal medlemmer, der dog oftest optræder som en kvartet. Les Severe laver musik som er åben for fortolkning, og tager sin inspiration fra et hav af genrer som punk, dancehall, folk, pop, hiphop, world, drum n bass, experimental og meget mere. Kort sagt laver Les Severe præcis den musik, som de selv mener er værd at lave.

Kl. 20
Forsalg 80 kr: https://billetto.dk/e/girlfriend-experience-les-severe-se-dj-gul-billetter-879490

Facebook: https://www.facebook.com/events/720347606652023/

Det Ny Orkester spiller dansksproget rock for alle, der kan lide gode fortællinger, klangfulde vokalharmonier og swingende rytmer. Orkestret udgav i 2021 sit debutalbum med sange, der handler om altid at vente på næste sæson, om faren for at strege Yatzy for tidligt og – selvfølgelig – om kærligheden og de nære relationer. Samme år anmeldte Gaffa en af deres koncerter til “5 stjerner, der dermed bliver en stjerne til dem hver, da deres udgangspunkt er den personlige fortælling.” I september 2023 udkommer deres andet album, Alt det gode der er i vente, hvor inspiration fra især 1970’ernes countryrock sætter tonen til sange om at være nær kanten af det hele, men håbe trods alt.

Kl. 20
Forsalg 90 kr: https://billetto.dk/e/det-ny-orkester-billetter-872817

Facebook: https://www.facebook.com/events/2615858718565540/

Med sin sanselige popmusik og storladne beatpoesi er Kejser på en dybfølt mission for at erobre Danmark. Kejser indtager Christianshavns Beboerhus til en storslået koncert i intime rammer på Kulturnatten, fredag d. 13 oktober forud for udgivelsen af debutalbummet ‘Drømmen på Plakaten’, der kommer til november i år.

Kejser er en vision om at forføre virkeligheden, gøre den til noget ekstraordinært. Det beviste de med debut-EP’en ‘Misser’, der blev udgivet i 2021, hvorfra singlen “Diskokugler & Balloner” blev en del af soundtracket til SEINs ungdomsserie Vakuum.

Singlen blev udgivet sammen med en flot, dyster og Tarantino-inspireret musikvideo, der høstede pæne ord fra GAFFA.

Oven på udgivelsen af ‘Misser’ fulgte en række koncerter i København på bl.a. Loppen, Lille Vega og en eksklusiv showcase koncert i Brooklyn, New York. Senest har Kejser spillet på dette års Frigjort Festival. Til september udgives singlen “Troen”, der er forud for Kejsers debutalbum ‘Drømmen på Plakaten’, der udkommer senere i år. Pladen er skabt i samarbejde med stjerneproducer Anders Boll (Ganger, Lowly, Goss mfl.).

Kejser gør intet halvhjertet, og alt det, der normalt kan virke trivielt og gråt, bliver bombastisk og farvestrålende i musikken. Så snyd ikke dig selv for at få en oplevelse langt ud over det sædvanlige, når Kejser og band indtager dette års kulturnat på Christianshavns Beboerhus.

Kl. 21
Fri entré

Blikfang fejrer udgivelsen af ”Vær dig selv” med fest på Christianshavns Beboerhus!

På “Vær dig selv”, tager Blikfang emner som forhold til sin egen identitet, køn, krop og udtryk op – at turde at være sig selv overfor sine nærmeste og over for verden. EP’en trækker på referencer fra alt fra RnB til japansk arkadehalsmusik. David Engelbrechts produktioner er intuitive og i frit flow, ligesom forsanger Søren Gades tekster lyder som taget ud af en intim, personlig samtale langt ude på sommernatten.
På aftenen spiller Blikfang selvfølgelig. Det er der også andre, der gør, som vi fortæller dig om om en lille uges tid.

Glæder os til at se dig d.7/10.
[Foto: Amanda Bødker]

Kl. 20
Forsalg 100 kr: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/4d4ur461os

Latin Vibes er en kvartet der spiller i den klassiske latin jazz stil. Musikken er inciterende, dynamisk, til tider intim, sensuel og altid swingende. Samspil og spilleglæde er nøgleord i musikken. Repertoiret har vi udvalgt omhyggeligt; det er vores egen specielblanding af jazz standards, show tunes, latin og sågar gamle rock klassikere, alt sammen tilsmagt med Sabor – The Latin Feeling!

Orkestret består af rutinerede musikere fra den danske scene:
Morten Grønvad: vibrafon
Peter Danstrup: bas
Birger Sulsbrück: congas
Ethan Weisgard: timbales

Kl. 20
Forsalg 100 kr: https://billetto.dk/e/latin-vibes-billetter-866984

Facebook: https://www.facebook.com/events/1354541445412134

**ENGLISH TEXT @ https://www.facebook.com/events/3147885482186278**

Sæt en stor fed grøn streg i kalenderen d. 30. sep. 💚

Kom til en fantastisk, sanselig og fuldstændig magisk aften i Beboerhusets egen mose! En fem timer lang mosefest med fortællinger, kreationer og scenografiske rum med mosen som omdrejningspunkt.

Lever er vlogger, fodboldspiller, gro selvér, spraymalede jakker, hullede bukser og digtsamler.
Sammen med de vildeste Lever kender. De kreative sjæle, Levers inspiration, det mest betydningsfulde. Fællesskab de har sammen. Levers bedste venner.

Lever i den gyldne mose, har samlet sine bedstevenner til alt det de gør bedst. Kom og pynt dit eget slips i sumpens Slips Kunst, eller få lagt en søspejling, lyt til digte og sang eller bare nyd det fantastiske moserum.

PROG

PROGRAM

19.00 – 20.30 : Sumpens Slips Kunst & Søspejling (Oline she/her)

20.30 – 21.00 : oplæsning + sang med Hávard (they/them)

21.00 – 23.00 : B2B Silja bhhaboo she/her & Willo they/them

23.00 – 24:00 : Dj FlOwEr harwester (they/them it/its he/him)

Scenografi – agnes (she/her) & Emma (she/her)

Billetpris 75,- + gebyr. Kan købes i forsalg eller i døren.

Udpluk fra digtsamlingen “digt fra et mindre ordforråd”:

“Noget at spejle sig i valg på skrift Gentagende sider Forvirrende kapitler valg jeg tog overskrifter over små historier En tidslinje Hjernen der prøver at ligge ned i ord Få overblik og minder tilbage følelsen af at have levet 7 liv på 23 år.”

Dyk ned i mosen og bliv en del af mosens siv på denne smukke aften. Vi ses! 🦎

SAFER SPACE
I Beboerhuset bestræber vi os på at skabe trygge rum for alle. Brug derfor inkluderende og respektfuldt sprog. Undgå stødende eller skadelige udtalelser, herunder dem, der vedrører køn, race, religion eller seksuel orientering. Lad os skabe en atmosfære, hvor alle frit kan udtrykke sig selv. Nul tolerance overfor chikane: Vi har en nultolerance-politik over for chikane, diskrimination eller enhver form for skadelig adfærd. Hvis du er vidne til eller oplever sådan adfærd, bedes du straks underrette det til en af arrangørerne eller personalet.

Forsalg 75 kr: https://billetto.dk/e/lever-i-den-gyldne-mose-x-bedstevenner-billetter-873455

“Den 29. september inviterer jeg til releasefest og koncertaften for at fejre udgivelsen af mit debutalbum og bog Mother Tongue.

Albummet er en sonisk hybrid af r’n’b, rap, eksperimentel komposition og folklore. Teksterne forbinder barndomsscener med psykiatriske afdelinger og internetrum, og skaber en fragmenteret, men meditativ refleksion over sårbarhed i en hyperglobaliseret verden.

Lyrikbogen, skabt i samarbejde med grafisk designer Paw Poulsen, kombinerer albummets tekster med digitale collager og et sammensurium af tekstbrudstykker, internetbilleder og håndskrevne noter.

Mother Tongue er på mange måder en historie om ensomhed og et forsøg på at vise den som en fælles historie. Derfor er jeg glad for at dele aftenen med Mija Milovic, Cisser Mæhl og Puyain Sanati, der alle inspirerer mig musikalsk såvel som menneskeligt.

Mother Tongue udgives via inklingroom 22. Sep 2023.

Kom forbi og tag dine kære med!”

❤ Karen

Kl. 20
Forsalg 90 kr: https://billetto.dk/e/mother-tongue-release-karen-juhl-special-guests-mija-milovic-cisser-maehl-puyain-sanati-billetter-864877

Facebook (incl. english text): https://www.facebook.com/events/284418034192606/

Så er der West Coast blues and soul på programmet.
Svedig blues og soul, der kryber ind under huden og griber fat om hjertet.
Søren Høg, også kendt som Hawk, er tilbage i rampelyset.

Søren Høg er en forrygende sanger med en sikker, dyb og sprød røst, der giver alle hans sange
glød, ild og røg og bærer stemninger, vi alle kender.
Hans vokal er i klasse med ikoner som Stevie Wonder, Ray Charles, Al Jarreau og Delbert McClinton.

Høgen har en enestående karriere med succesfulde samarbejder, indspilninger og koncerter i bagagen.
Under kunstnernavnet Hawk har han skrevet og produceret tre fantastiske udgivelser med
internationalt snit, backet up af nogle af de allerbedste musikere fra både ind- og udland.

Historierne fra landevejene og studierne er mange – og historier er netop Høgens varemærke.
Hans seneste eventyr, ved siden af musikken og sangskriveriet, ledte ham fra Skagen til Faxe til fods
med sin guitar og sin førerhund.
For Høgen er blind og bevæbnet med nysgerrighed.
På trods af modvind og svære odds har han altid holdt liv i ilden og skabt nye eventyr,
og de livsbekræftende fortællinger krydrer i høj grad også hans koncerter.
Søren Høg er en sangskriver fra øverste hylde. Han har skrevet et overflødighedshorn af iørefaldende
numre,der fortjener opmærksomhed.
Det gør vi noget ved nu!

Høgen er ude og flyve igen, og under vingerne har han et stærkt musikalsk hold.
Byd velkommen til:
“Høgen” Søren Høg – Vokal & guitar
André Sørensen – Bas
Henrik Stilhof – Guitarer & kor
Jesper Bo Nielsen – Trommer
Stuart Goodstein – Keys og kor

Kl. 20
Entré 100 kr

To bands fra Beboerhusets øverum kommer op til overfladen og giver koncert i caféen

Kl. 20
Entré 40 kr

Comments are closed.