Værksteder

Serigrafi

Serigrafiværkstedet er et godt værksted med mulighed for at lave papir- og stoftryk. Du kan lave tryk på T-shirts, plakater, eller hvad du selv måtte have af ideer.
Værkstedet råder bl.a. over et trykbord, en reprolampe, diverse rammer og en højtryksspuler. Materialer og farver kan købes hos os.

For at bruge værkstedet skal man først deltage i et introduktionskursus, der koster 100 kr. Derudover koster det 175 kr. pr halvår, eller 350 kr. om året, at bruge værkstedet. For at benytte værkstedet skal man yderligere have erfaring med serigrafi, da det er 100% brugerstyret.

Materialer så som farve, emulgator mm. vejes og afregnes på dagen.

Kontakt Asmus på serigrafi@beboerhus.dk

Keramik

Keramikværkstedet er et kunstnerisk frirum for kreative sjæle. Der er ikke undervisning, så det er bedst, hvis du på forhånd har et godt kendskab til leret. Værkstedet er nyistandsat med godt lysindfald fra vinduerne.

Keramikovnen bliver ikke betjent af brugerne, men af Henrik, der står for værkstedet. Han kan træffes mandag og tirsdag ml. 14-18.

Priser på ler: 30 kr. pr. kg. inkl. forglødning og glasurbrænding.

Musikrummet

Vi har et ca. 40 m2 stort, lydisoleret øvelokale med udstyr. Der er ialt 15 øvetider, og alle bands, der er tilknyttet, har en fast ugentlig øvetid mandag til fredag. Det aftales indbyrdes om brug af øvelokalet i weekenden.

Tiderne er delt således op:
Dagøver: 13:00-16:30
Tidlig aftenøver: 17:00-20:30
Sen aftenøver: 20:30-24:00

Priserne pr. band er:
Dagøver: 300kr. pr. måned.
Aftenøver: 600kr. pr. måned.

Aftenøverne får udleveret nøgle og har deres eget skab, hvor de kan opbevare deres udstyr.

Er du interesseret i en dagøver, så henvend dig i caféen, eller send en mail til: soren@beboerhus.dk

Er du interesseret i en aftenøver skal du møde op på musikrumsmødet, som afholdes her i huset den første mandag i hver måned kl. 20:00. Her kan du blive skrevet op, indtil der bliver en tid ledig.

Comments are closed.