A Z A D E H // Copenhagen Jazz Festival

Sårbarhed er styrken, og det er en af nøglerne til A Z A D E H’ s univers.
Sanger og sangskriver Azadeh Ghavamrad synger om verden gennem den ængstelige linse, hvor både glimmer,
glitter, glæde, vrede, tåre og tåge pryder både tekstuniverset og de bølgende synthfladerne. I universet oplever
man ‘den fremmede’, der mister sit sprog og sin følelse af selv. En fremmed, der både fyldes af stor begejstring,
tab, længsel, sløret syn, hjertebanken, susen for ørene og, uvirkelighedsfølelser. En fremmeds vej til at finde sig
selv, selv tage styringen og skrive sin egen smukke livsfortælling.
Azadeh’s hjerte banker for pop med et twist. For i dette twist opstår den skønhed hvor kontraster mellem
glitrende synthflader og tunge beats mødes. Det er tydeligt at Azadeh finder stor glæde i at lege med
kontraster i sine sange. Azadeh syr et patchwork, af vores mørkeste og mest sårbare stunder, sammen med en
guldtråd, der kreerer den menneskelige oplevelse som er gennemsyret af styrke. Og det er også noget af det
pop kan ifølge Azadeh, hun fortæller: ”I poppen er der en legende stemning, der kan bringe folk sammen på et
dansegulv, hvor vi tør være sårbare. Man føler sig næsten omsorgsfuldt taget af af musikken.”
Azadeh ønsker at skabe flere omsorgsfulde rum, hvor folk føler sig set og hørt, som man også mærker til
hendes koncerter, hvor publikum tager en dyb indånding med hende før koncertens start.
A Z A D E H er et samarbejde mellem sanger og sangskriver Azadeh Ghavamrad og musiker og producer Emil
Lundbak, der med deres forskellige baggrunde, går nysgerrigt til at skabe et farverigt-knitrende musikalsk
lydbillede. A Z A D E H blev i 2021 udvalgt af Fallulah til at spille til et Hej Søster + Low-fi arrangement i
København og spille i 2021 support koncert for Lucky Lo på Stengade for Rust Sleeps Around.

Kl. 20
100 kr: https://billetto.dk/e/azadeh-billetter-646359

Bookmark the permalink.

Comments are closed.