Ancestral Modernism og Bebomusic præsenterer: Stone, Strings and Stories

Ancestral Modernism: Stone, Strings and Stories åbner porten til to intime og magisk aftener, hvor publikum får en særlig chance for at opleve spændet fra den urgamle lyd af sten til “civiliseret” lyd og historiefortælling af (anslåede) strengeinstrumenter: biwaen fra Japan, koraen fra Gambia, og clavichordet, der har sit historiske ophav i Europa. Publikum kommer ud på en fysisk “rejse” for at opleve fortidsmusikken tværs over kontinenter og tid i de forskellige rum og etager i Christianshavns Beboerhus.

Tony di Napoli (Frankrig) – Sten
Junko Ueda (Japan) – Biwa og vokal
Dawda Jobarteh (Gambia) – Kora og vokal
Ying-Hsueh Chen (Taiwan/Danmark) – Klavichord

Dør: kl. 19/20.30
Entré: 80 kr. https://billetto.dk/e/ancestral-modernism-string-stone-and-stories-billetter-549353

OBS det samme program spilles både 16. og 17. juli.

Sten er et af naturens urgamle elementer; et mirakuløst materiale som vi mennesker nemt glemmer at ære. Hver enkelt sten er tusinder af millioner år om at blive formet. Instrumenter af sten har eksisteret i næsten alle civilisationer. Interessant nok hører man sjældent stenen brugt som musikinstrument i dag.
Tony Di Napoli – en fransk-italiensk instrumentbygger, skulpturist og litophonist – kommer for første gang til Danmark for at give en af hans dragende koncertoplevelser, hvor publikum vil blive overrasket over stenens mange overtoner og klanglige potentiale. Lyden af sten har også en umiddelbar og beroligende effekt på det menneskelige sind – klangene taler til den primitive del af vores hjerne.

Biwaen fra Japan har en utrolig historie, som går helt tilbage til det 7. århundrede. Instrumentet blev ofte benyttet i den buddhistiske tradition og hofmusikken samt hos de japanske historiefortællere. Det vestafrikanske strengeinstrument koraen eksisterede måske allerede fra det 12. århundrede og har også en lang og rig tradition bag sig, hvor instrument og teknik er gået i arv i familier igennem århundreder. Både Junko Ueda (Japan) og Dawda Jobarteh (Gambia) har dedikeret hele deres liv til at bevare den enestående kulturarv, de hver især bærer med sig.

Slagtøjsspiller Ying-Hsueh Chen, som er også pianist, vil spille kendte klassiske værker fra 1600-1820 på et claivchord – et næsten glemt instrument med en yderst charmerende lyd.

Clavichordet var et populært hjemmeinstrument og et yndet rejseinstrument for komponister fra ca.1500 til ca. 1820 i Europa, men blev senere erstattet af pianoforte pga. sit lidt “hviskende” lydniveau. Derfor har næsten alle store komponister før 1820 også brugt instrumentet til at komponere midt om natten for ikke at genere deres naboer. Mange klassiske væker af Byrd, Scarlatti, Mozart, og Beethoven blev “født” på et clavichord.

“Ancestral Modernism: String, Stone, and Stories” er en del af koncertrækken Element, hvor hver koncert bliver en meditativ og radikal undersøgelse af nogle af jordens og menneskets mest basale elementer.

Om Ancestral Modernism
Ancestral Modernism er et internationalt koncertkoncept, der tilbyder en magisk oplevelse af tidløs sammenhørighed gennem nutidige og fortidige kompositioner, rodfæstet i årtusinders traditioner. Vigtigheden af indsigt i vores mangfoldige menneskelige kultur træder især frem nu, hvor ekkokamre og politiske bevægelser har en mærkbart polariserende effekt på vores samfund. Her forsøger Ancestral Modernism at bibringe med det smukkeste fra vores forskellige verdener. Konceptet startede i 2014 af Ying-Hsueh Chen, og har præsenteret 60 koncerter på højt, internationalt niveau i Danmark, Sverige, Taiwan og Korea.

Foto af Alexandro D’Amino

Bookmark the permalink.

Comments are closed.