Gustav Foss debuterer med en blanding mellem roman og novellesamling, mellem socialrealisme og folkeeventyr, mellem tragedie og satire. “Lån mig dine tænder” er en absurd fortælling, hvor læseren stifter bekendtskab med alt fra brandstiftende hunde til talende toiletter.
Denne aften på Christianshavns Beboerhus kan du blandt andet høre Gustav læse op fra “Lån mig dine tænder” og fortælle om tankerne bag. Og eftersom bogen først udkommer næste dag, får du samtidig mulighed for at få fingrene i et eksemplar før alle andre.
OM FORFATTEREN:
Gustav Foss (f. 1990) er en af vor tids nyeste og mest ukendte forfattere. Han er tidligere avisbud, sangskriver, pædagogmedhjælper, kommunikatør, opvasker, universitetsstuderende, handicapledsager, dagpengemodtager, servicedreng og hund. Og mens du læser dette, ligger han sandsynligvis på sin sofa og ser fjernsyn.
“Lån mig dine tænder” udkommer 30. marts på Forlaget Rød Panda.
Kl. 19
Arrangementet er gratis