Brigid Mae Power

BEBO præsenterer en aften med den erfarne, irske sangskriver og folksanger Brigid Mae Power og danske Mechanical Bird. Entré: 60 kr. Dør: kl. 20 BRIGID MAE POWER Den irske sanger og sangskriver Brigid Mae Power har turneret sammen med kunstnere som Lee Ranaldo, Richard Dawson, Alasdair Roberts (som netop gæster Beboerhuset til februar), Peter Broderick og Ryley Walker. Brigid Mae Powers sangskrivning er ubesværet, imødekommende og simpelt instrumenteret men består ofte af snørklede melodiforløb, som på sigende, underspillet vis demonstrerer hendes stemmes dragende kraft. Brigid Mae Power’s smukke, seneste fuldlængdealbum The Two Worlds er produceret af ægtemanden Peter Broderick og fremviser en sangskriver med et enorm talent, der naturligt folder sig ud og fusionerer rå følelser med delikat skønhed. http://www.brigidmaepower.com/ MECHANICAL BIRD Med inspiration fra både tressernes amerikanske folk-scene, middelaldertonalitet og mellemøstlig ørkenrock befinder Mechanical Bird sig i spændingsfeltet mellem det psykedeliske og spirituelle; det skønne og det udsyrede. Her slynger smukke vokalmelodier sig om et mystisk lyrisk univers med billeder og metaforer hentet fra religiøse og spirituelle tekster. Live er Mechanical Bird ligeledes et passioneret bekendtskab, der evner både det helt skrøbelige og det nærmest ekstatiske. På Christianshavns beboerhus optræder forsanger og guitarist Jakob Brixen solo. http://mechanicalbird.dk/
Bookmark the permalink.

Comments are closed.