ILINX / PRECIOUS MAYHEM

ilinx består af tre danske komponister og sangere med base i København og Bruxelles. Efter at have studeret elektronisk musikproduktion og -komposition i flere år, blev gruppen født ud af et ønske om at udforske den menneskelige stemmes potentiale, til at skabe og nære menneskelige forbindelser.

De tre sangeres baggrund spænder fra klassisk musik til folk og r&b. Siden deres debutudgivelse Memory i 2020 er gruppen blevet en vigtig del af den danske eksperimentelle scene. De har spillet koncerter i Europa, med en spændvidde der strækker sig fra avantgarde festivaler og vokale ritualer, til opvarmning for populære popnavne – Bijloke, CHART ART fair, UNM, Alter festival, og som support til hiphop-duoen FRAADS i Vega.

På scenen skaber ilinx et intimt rum med en nærmest spirituel kvalitet. Deres koncerter er en udforskning af stemmen som historiefortæller såvel som primært kropsligt materiale. ilinx fletter det traditionelle koncertformat sammen med fællessang og performance. Ved at kombinere middelalderlig kormusik, dristige improvisationer og dekonstrueret R&B, med inspirationer fra nutidig komposition og eksperimentel elektronik, skaber ilinx musik, der er lige så futuristisk som den er traditionel.

ilinx udgav d.12 maj 2022 en dobbelt-single indspillet live i Marmorkirken af lydkunstner Jacob Kirkegaard, og påbegynder i efteråret 2023 projekter med saxofon trioen Coriolis (Maria Dybbroe, Carolyn Goodwin, Nanna Pi) og komponist S Gerup.

Kl. 20
70 kr

https://www.facebook.com/events/489212786701781/

Bookmark the permalink.

Comments are closed.