Lubos Soukup Quartet har arbejdet sammen siden 2012 og i år fejrer de 10 års anniversary med koncerten i Christianshavns Beboerhus! Gruppen skal spille repertoire fra alle sine plader: Beyond the Borders, Through the Mirror og Zeme (The Earth) feat. Lionel Loueke.
Saxofonist og klarinettist Lubos Soukup er modtageren af Dansk Musiker Forbunds Talentpris 2017. For 10 år siden forelskede han sig i den skandinaviske musiktradition, og slog sig derefter ned i København. Han står i spidsen for adskillige internationale succesfulde jazz projekter, blandt andet hans eget band Lubos Soukup Quartet. Lubos Soukup Quartet spiller original moderne jazz. Musikken er skrevet af Lubos Soukup, og er eksklusivt til bandet. Bortset fra den bandleader består kvartetten af den tyske pianist Christian Pabst, som bringer friske lyriske toner til Soukups kompositioner. Rytmesektionen er repræsenteret af to danske musikere. Bassisten Morten Haxholm har stor erfaring med at spille sammen med amerikanske jazz stjerner. Han sørger for, at musikkens fundament er modent og solidt. Trommeslageren Morten Hæsum hører til en af de mest eftertragtede upcoming trommeslagere på den danske jazzscene, primært på grund af hans meget interaktive og eksplosive spil. Selvom Lubos Soukup nogle gang bliver inspireret af jazz legender, er hans kompositioner ikke bare indenfor jazz. Man kan nemlig også høre folkemelodier og klassisk musik i dem. Han finder også inspiration til sine værke i andre kunstarter og i verden omkring ham.
LINE-UP
Lubos Soukup – saxofoner & klarinet
Christian Pabst – klaver
Morten Haxholm – bas
Morten Hæsum – trommer