Ytterlandet

Denne koncert afholdes i Beboerhusets intime og stemningsfyldte biograf.
 
Trioen Ytterlandet bevæger sig i grænselandet hvor lyde bliver til musik og musik bliver til reminiscenser af liv, hvor improvisation bliver til struktur og struktur bliver til åbne spørgsmål, hvor alvor og leg mødes, hvor eventyret kan udspilles i dit eget øre. Kort sagt, to svenskere fra de dybe skove og en norsk bjergbestiger folder ud et frit improviseret musikalsk landskab hvor du selv kan gå på opdagelse! Ytterlandet består af tre distinkte og kreative stemmer på den danske avantgarde scene:
 
Sture Ericson – alt- og tenor sax, klarinetter
Henrik Olsson – el. guitar
Håkon Berre – trommer, perkussion
 
Trioen har spillet ved en lang række klubber og festivaler in Denmark, Norge, Sverige og Holland, i tillæg til en 2 uger lang turné til Japan i 2018.
 
Sture Ericson (SE) spiller på et stort udvalg af blæserinstrumenter, og er en etableret herre på det europæiske improv-kort hvor han har spillet med bl.a. Derek Bailey, Axel Dörner, Phil Minton, Roger Turner og Fred Lonberg-Holm. Sture er p.t. aktiv med sit eget orkester The Electrics, og medlem af det Københavnske kollektiv ILK.
Guitaristen Henrik Olsson (SE) er aktiv på Københavns blomstrende, eksperimenterende musikscene, og har med sit personlige og nytænkende spil gjort sig bemærket i bl.a. The Hum, EHM, og hans eget Penumbra Ensemble. Henrik er en del af Barefoot Records-kollektivet.
 
Håkon Berre (NO) er oprindeligt fra Norge, men har haft base i København i de sidste 10 år. Hans opfindsomme og energiske trommespil har bragt ham til klubber og festivaler over hele verden, i samarbejde med kunstnere som Peter Brötzmann, Phil Minton, Axel Dörner, Liudas Mockunas og Peter Friis-Nielsen. Håkon er til daglig aktiv med en række orkestre, og er en af grundlæggerne af Barefoot Records-kollektivet.
 
 
Koncerten gennemføres med støtte fra Dansk Artist Forbund.
 
Kl. 20.00
Entré 50 kr
Bookmark the permalink.

Comments are closed.