Kinafartens centrum v/ Benjamin Asmussen // Christianshavns Bogfestival 2021

Med udgangspunkt i udgivelsen ‘Kinafarerne – mellem kejserens Kina og kongens København’ fortæller historiker Benjamin Asmussen om Christianshavn og den dansk-norske kinahandel i 1700-tallet. Hjertet for den dansk-norske kinahandel i 1700-tallet var Asiatisk Kompagnis hovedsæde på Christianshavn. Her blev skibene bygget, varene oplagret, og ekspeditionerne udrustet. Her mødtes de indflydelsesrige købmænd for at planlægge handlen i Kina og Indien og herfra blev der holdt auktioner over de hjembragte varer, der tiltrak handelsfolk fra hele Nordeuropa. I Strandgade boede flere af de centrale aktører, og mange støttede byggeriet af Christianskirken for enden af den gade, der i 1700-tallet var Københavns svar på Wall Street.Historiker Benjamin Asmussen fortæller om den spændende tid, og sammen vækker vi fortidens mennesker og steder til live igen.

PRAKTISK INFORMATION
• Arrangementet afholdes iht. de gældende retningslinjer for kulturrelle arrangementer med siddepladser
• Der er begrænsede pladser, og du skal tilmelde dig
• Du skal fremvise gyldigt coronapas
• Når du går og står skal du have mundbind eller visir på
• Vi beder dig møde op i god tid og vise hensyn.
• Vi tager forbehold for de gældende corona-retningslinjer, og vi forbeholder os retten til at udsætte, aflyse eller rykke arrangementet i tilfælde af ændrede eller nye coronarestriktioner
• Vær opmærksom på at dette arrangement foregår på Christianshavns Beboerhus og er arrangeret i samarbejde med Christianshavns Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Foredrag   fredag den 18. juni kl .19 i Christianshavns Beboerhus, salen
Rundvisning i Strandgade   søndag den 20. juni kl. 14  ved  Christianskirken

TILMELDING FOREGÅR VIA MAIL TIL lokalarkivet@chrarkiv.dk // chrarkiv.dk

CHRISTIANSHAVNS BOGFESTIVAL 2021
Arrangementet er en del af
Christianshavns Bogfestival 2021, som er et samarbejde mellem en række lokale kulturinstitutioner og foreninger på Christianshavn. Bogfestivalen har eksisteret siden 2004, og præsenterer hvert år litteraturoplevelser i nye rammer. Under temaet ’Intet menneske er en ø’ ønsker Christianshavns Bogfestival i 2021 at vende blikket mod verden omkring os og mod os selv. Med litteraturen som rejseguide inviterer vi publikum på en tour til både nære og fjerne verdener, og vi belyser fiktionens evne til at skabe rum for drømme, eskapisme og refleksion.Læs mere og se det fulde program for Christianshavns Bogfestival 2021:
bibliotek.kk.dk/christianshavns-bogfestival-2021

Bookmark the permalink.

Comments are closed.