Aktiemarkederne bløder, oliepriserne rasler ned med store konsekvenser for resten af økonomien og coronavirussen har kun forværret en i forvejen meget ustabil verdensøkonomi. En ny global kapitalistisk krise, på skala med hvad vi så i 2008, er under opsejling.
Men hvor der i 2008 var en forholdsvist stabil politisk situation på verdensplan, så er alt nu ændret. Gamle alliancer er revet itu, og de geopolitiske spændinger mellem de mest magtfulde lande er højspændte. Stabilitet er erstattet med usikkerhed på alle planer, såsom Brexit, det amerikanske præsidentvalg og ny potentiel flygtningekrise.
Redaktør for Revolution Jonas Foldager taler og lægger op til diskussion af den nye verdenskrise, den internationale politiske situation og hvordan vi stiller os som revolutionære.
Mødet bliver afholdt i Christianshavns Beboerhus, i lokale ‘Nisten’ kl. 19:00 tirsdag den 17. marts. Alle er velkomne.