Tiger På Spring + Pi (support)

Efter et 2023 med tour på tværs af Grønland, Færøerne og Danmark starter Tiger På Spring nu 2024 ud med deres første koncert i København d 18 januar, når de indtager Christianshavns Beboerhus.

Med sig i ryggen har de Pi som support.Det energiske party-punkband ‘Tiger På Spring’, skriver ørehængere på engelsk, om fortvivlelse og håb, om konflikt og mystik. Med det omhyggeligt sammenvævede tekstunivers og melodiske signaturer, der går igen på tværs af sangene, får helheden en større konceptuel og åndelig autoritet.
Gennem delvis improvisation og en tæt kontakt med publikum, bliver koncertoplevelsen forbindelsen mellem den opdagelsesrejsende og faren, der lurer i junglen.

Tiger På Spring har været på programmet på både SPOT-Festival og Jelling Musikfestival i 2023. Singlen ‘Jerusalem’, anbefales af DRs Karrierekanonen og blev rost af P3’s Curlingklubben’. I udlandet fik sangen airplay på DRP4 og radio i Grønland, Sydafrika og Australien. Det næste udspil ‘Violent Heart’ udkommer på Celebration Records (10. november 2023) og er en fin repræsentation af Tiger På Springs liveudtryk, som vækkede blandt andre GAFFAs interesse.

Pi (support)
Pi er en dansksproget sangskriver og artist, som i foråret udgav sin debut double-single “RAV I DEN/VOKSET FAST” på Pipeline Records. Udgivelserne introducerer elementer fra den efterhånden klassiske”bedroom”-pop, men bevæger sig også længere ud i en mere eksperimenterende elektronisk lyd.

Som 17-årig sangskriver spiller Pi ikke på de store erfaringer, hun spiller på det umiddelbare og det ungdommelige. Hun skriver om venskaber og relationer, det der sker inde i hovedet, og det der sker omkring hende. Hun har et poetisk blik på verden og samfundet som det er lige nu. Derfor er selve sangskrivningen central i hendes musik, hvor teksterne starter med fascinationen af enkelte ord, ordspil og udtryk. Poesien kommer først, og derefter musikken og fortællingen. Produktionerne er legende, eksperimenterende og hårdtslående. Det er alt fra store EDM-opbygninger, vokal-glitches og bass-riffs til mere hip-hop inspirerede beats. Hun er for tiden meget inspireret af artister som Sulka, Angående Mig og sonic girl. Pi er ny på en scene, men allerede godt i gang med at finde sin egen måde at performe på. Engang passede hendes sangskrivning godt til guitaren og den lille stol midt på scenen. Nu er hun klar til strobelys og røgmaskiner.

Kl. 20
Forsalg 80 kr: https://billetto.dk/e/tiger-pa-spring-pi-billetter-914463

Facebook: https://www.facebook.com/events/876996747391642/

Bookmark the permalink.

Comments are closed.